Fairtrade børnetøj

Kwadusa designer urbant børnetøj i en kombination af dansk design og afrikanske tekstiler. Vi går op i kvalitet, design og at tøjet er funktionelt og behageligt at have på. Det er vigtigt for os, at vores tøj er bæredygtigt og produceret under fornuftige forhold. Vores tøj er produceret hos en Fair Trade producent i Kenya, som er certificeret af WFTO (World Fair Trade Organisation). WFTO har defineret 10 Fair Trade principper, som Fair Trade organisationer og virksomheder skal tilslutte sig i deres daglige arbejde:

De 10 Fair Trade principper:

At skabe muligheder for økonomisk dårligt stillede producenter
Målet skal være at bekæmpe fattigdom blandt økonomisk udfordrede producenter.

Gennemsigtighed og ansvarlighed
Åbne kommunikationskanaler og inddragelse af producenter og ansatte i beslutningsprocesserne er en forudsætning for en ansvarlig handelsproces.

Ansvarlig handelspraksis
Relationen mellem producent og organisation skal baseres på gensidig respekt, og organisationen skal udvise omtanke for producenternes sociale situation og ikke forsøge at maksimere en fortje­neste på deres bekostning.

Betaling af en fair pris
Prisniveau aftales i samarbejde med producenterne og skal sikre en fair løn, som også kan støttes af markedet.

Undgå børne- og tvangsarbejde
Børne- og tvangsarbejde er bandlyst – FN’s børnekonvention skal overholdes.

Antidiskrimination, ligestilling og foreningsfrihed
Organisationen skal modarbejde diskrimination og fremme ligestilling. Samtidig skal producenterne have lov til at organisere sig i foreninger.

Sunde og sikre arbejdsvilkår
Organisationen skal sikre sig gode og sunde arbejdsforhold for producenterne.

Kapacitetsopbygning
Organisationen skal hjælpe producenterne til at opnå bedre færdigheder og blive mere konkurrencedygtige.

Fremme af Fair Trade
Organisationen skal via ærlige oplysninger udbrede viden om Fair Trade.

Bæredygtig miljøforvaltning
Organisationen skal udvise miljømæssig ansvarlighed.

Her kan du læse en uddybende tekst om de 10 fair trade principper på engelsk:

wfto.com/fair-trade

Kwadusa støtter op om Fair Trade, fordi det ud over at sikre producenterne en fair handel også un­der­støtter andre fundamentale rettigheder såsom sunde og sikre arbejdsvilkår, bæredygtig miljøforvaltning, antidiskrimination, ligestilling og foreningsfrihed.

Kwadusa vil gerne være med til at bidrage til vækst og udvikling i Afrika, og i en verden hvor globale samarbejdspartnere er en del af vores virkelighed, er det stadig sværere at have fuld kontrol med hvert enkelt produktionsled. Selvom vi ofte besøger fabrikken i Kenya og løbende har kontakt, giver det os en ekstra sikkerhed at vide, at WFTO løbende foretager monitorering og kontrol af virksomheden for at sikre sig at de ti principper overholdes. Klik ind på vores shop og se resultatet af et samarbejde, der skaber vækst og arbejdspladser i Afrika og farverigt og unikt børnetøj til os.