Foto: Kwadusa
Dansk børnetøjsbrand skaber vækst i Afrika
I dag lanceres det nye dansk-designede børnetøjsmærke Kwadusa, som produceres i Afrika. Men det er ikke velgørenhed, fastslår grundlæggerne.
11.12.2014
Bag konceptet står tre kvinder med en vision om, at deres nye urbane tøjmærke vil skabe vækst og arbejdspladser i Afrika.
Omdrejningspunktet for Kwadusa er Afrika, som Vibeke Kjeldsholm, Anna Seeberg Braun og Malene Gloerfeldt Jakobsen alle er tæt knyttet til. Tøjproduktionen foregår i Kenya med den grundtanke, at Kwadusa på den vis bidrager aktivt til en positiv udvikling samt et positivt og ligeværdigt syn på det sammensatte kontinent:
– Kwadusa er ikke velgørenhed men drevet af ambitionen om at skabe urbant kvalitetstøj og samtidig vækst og jobs i Afrika. Vi tror på, at udvikling i Afrika først og fremmest skabes gennem oprettelse af arbejdspladser, så menneskene her kan tjene penge og forsørge deres familie. Og på den måde selv medvirke til at skabe grobund for udvikling, positiv vækst og forandring indefra. Kwadusa er navnet på et afrikansk tekstildesign, der bl.a. står for uafhængighed og symboliserer harmoni og samvær. Vi designer selv tøjet i Danmark og får det produceret og håndtrykt i Kenya, siger Vibeke Kjeldsholm, direktør og ejer af Kwadusa.
Kwadusa har fokus på bæredygtighed, fair trade og kvalitet. I dag har virksomheden faste afrikanske samarbejdspartnere, som har haft besøg af og samarbejder med Dansk Mode & Textil samt Håndværksrådet. Gennem samarbejdet sikres ordentlige arbejdsforhold og effektiv produktion i Kenya. Alle Kwadusas tekstiler er håndplukket på lokale markeder i Nairobi og en stor andel af børnetøjet produceres kun i begrænset antal.
Læs også
Textile East Africa – indtryk fra studietur til Kenya
Made in Kenya med DM&T
KONTAKTPERSON
Simon Hansen
Presse- og kommunikationschef
tlf: 97117292 · mobil: 40227222 · sh@dmogt.dk
Se profil